Rådighedsforpligtelse

Kommunalt ansat Arbejdstid Rådighedsforpligtelse

Rådighedsforpligtelse

Er du er ansat som enten tandlæge eller filialklinikleder så har du pligt til uden for den årlige arbejdstid på 1.440 timer at stå til rådighed ved indtil 3 forældremøder eller anden ikke-klinisk aktivitet af tilsvarende længde (indtil 6 timer samlet).

Er du ansat som afdelingstandlæge, klinikchef eller specialtandlæge gælder de samme regler om arbejdstid (dvs. 1.440 timer årligt/35 timer pr. uge). Dog er afdelingstandlæger, klinikchefer og specialtandlæger pligtige at udføre det administrative arbejde, der er forbundet med stillingen, selvom dette måtte medføre overskridelse af den fastsatte daglige arbejdstid.

Hvis du som tandlæge varetager en stilling som souschef, gælder de samme regler om arbejdstid, som for tandlæger og filialklinikledere. Hvis du som souschef) aflønnes på grundlønstrin 49 som afdelingstandlæge eller grundlønstrin 51 som specialtandlæge, gælder dog de regler om arbejdstid, som er nævnt i afsnittet ovenfor om afdelingstandlæger, klinikchefer og specialtandlæger.

Er du ansat som overtandlæger er du ansat uden nogen højeste tjenestetid. Det betyder, at du skal være til rådighed for kommunen, hvis der stilles krav om det.