Nyuddannet

Studerende Nyuddannet

Tillykke med uddannelsen!

Som nyuddannet tandlæge har du al mulig god grund til at være stolt af dit eksamensbevis, men så snart dimissionsfestlighederne har lagt sig, tænker jeg, at du gør dig en masse tanker: Er jeg nu dygtig nok? Har jeg talent for at være tandlæge? Og skal jeg forske, arbejde i privat praksis eller i offentlig tandpleje?

Vi håber, uanset hvad du vælger, at du bliver glad for din uddannelse, og hos os i ATO med mange kommunale tandplejer, ser vi frem til at byde dig velkommen, når du skal ud i din RSV – Ret til Selvstændig Virke. 

Vi hjælper dig gerne med at udvikle dit talent for tandlægefaget, og vi kan tilbyde et job, hvor du får en enestående mulighed for at være med til at give børn og unge en god og sund start. Du kommer helt sikkert til at bruge dig selv på andre måder, end du måske er vant til.

Din faglige odontologiske viden skal kombineres med dine psykologiske og pædagogiske evner i mødet med de børn, unge og også voksne med specielle behov, som vi i den offentlige tandpleje giver et tilbud om tandpleje. Det er en udfordring, som måske kan virke stor, men du vil få den vejledning og støtte, du har brug for. Bare spørg løs.

På de kommunale tandklinikker har vi rigtig gode løn og ansættelsesvilkår. Vi er blandt de højest lønnede akademikere i kommunerne, vi har faste regler for barsel og ferie og vores arbejdstid er kortere end på det øvrige arbejdsmarked. Det er alt sammen goder, som vi i ATO i fællesskab har kæmpet for og opnået.

Som ansat i den offentlige tandpleje vil det derfor være naturligt for dig at være medlem hos ATO.

ATO er organisationen for alle ansatte tandlæger også privatansatte tandlæger, der nyder godt af sparring omkring løn og kontrakter og andre arbejdslivsrelaterede spørgsmål.

ATO har indgået en frivillig pensions- og forsikringsaftale med PFA for tandlæger i privat praksis, der ligger tæt op af den aftale, der gælder de kommunalt ansatte tandlæger.

Pension- og forsikringspakke sikrer dig dækning ved tab af erhvervsevne og den har faginvaliditetsdækning ligesom der er indbygget dækning for kritisk sygdom.

ATO arbejder for at alle ansatte tandlæger har de mest optimale betingelser, når de går på arbejde, både løn- og arbejdsmiljø mæssigt.

Hvis du har været studentermedlem i ATO får du automatisk et års gratis medlemskab, herunder gruppelivsdækning i ATO’s gruppelivsordning.

Mange hilsner
Hanne Jacobsen, formand for ATO.