Det følger af tandlægernes overenskomst § 15., at der ydes fri tjenestedragt og vask heraf.
Sundhedsstyrelsen har ønsket at sikre et ensartet sundhedsfagligt grundlag for sundheds – og plejepersonalets brug af arbejdstøj, se vejledning nedenfor.
Ifølge vejledningen skal arbejdsgiver stille en arbejdsdragt til rådighed i bl.a. klinikker, hvor arbejdsprocedurer kræver tæt kontakt med patienter f.eks. tandlægeklinikker.
En ”uniformspolitik” findes hos de fleste sygehuse, hvorimod der i den primære sundhedssektor ikke findes retningslinjer herfor. Det er således op til den enkelte kommune at tage stilling hertil og i øvrigt udarbejde sådanne retningslinjer.
Vask af arbejdsdragt findes i vejledningens afsnit 7.4, hvoraf det fremgår, at for at overholde standardkrav kræves vask ved 80 grader i 10 minutter eller en desinfektionsmetode med samme effekt.
Dog kan der i tandlægeklinikker anvendes 60 grader, hvilket kræver en længere vasketid, dvs. minimum 1 time og ingen genbrug af vaskevand.